Conny har været holdets revydirektør siden 2006. Conny er den der trækker i alle trådene, og sørger for at alt bliver timet og tilrettelagt i tæt samarbejde med de andre ildsjæle fra revyholdet. Hun er også en af revyens forfattere, og derudover hun er også med i PR gruppen og formand for bestyrelsen.
BENTE FRØLUND MADSEN
Bente har været med i revyen alle årene både som skuespiller, og som trofast hjælper med alle de forberedelser der hører med til en revy. Bente er med i bestyrelsen og PR gruppen, samt sponsorindsamler. Hun er helt klar en af de store ildsjæle som med sin store hjælpsomhed sørger for at revyen kan gennemføres år efter år. Bente elsker at stå på scenen foran publikum og er altid klar til at give den fuld gas i sine mange forskellige roller. Hun er i høj grad med til at skabe den gode stemning på holdet
MARIA NORTVIG BLOCH
Maria er en af dem der gør at det er sjovt at lave revy. Maria møder altid op med godt humør og hun er altid parat til at tage imod alle de udfordringer hun får, hvilket kan ses i hendes mange forskellige roller som hun fremfører på scenen med stor engagement og som publikum altid nyder stor glæde af. Hun optræder både som dronning og statsminister hvilket viser at Maria er en alsidig skuespiller
ANE BATSBERG
Når Ane går på scenen er hun altid klar til at give den gas både i sange og i sketch. Anes store force er sangene så derfor har hun haft flere solo sange med på rollelisten gennem årene. Ane spreder altid godt humør med sin skønne latter når der øves, og det er altid skønt at være i selskab med Ane. Hun er en af dem der gør at det sjovt at være med i revyen. Hun vil også altid gerne hjælpe hvis der er brug for en ekstra hånd til en opgave. Ane har udover revyen også spillet med i Hjeds folketeaters egns spil så hun er også en alsidig skuespiller
Maria Rytter
Maria har holdt pause som skuespiller i revyen hvor hun sidst var med i 2019. Nu er hun heldigvis klar til igen at indtage scenen i Stubhuset, hvilket alle glæder sig til. Maria er også en af dem spreder godt humør på holdet på en øve aften, og hun er altid klar til at gå fuldt ind i de roller som hun bliver tildelt. Maria er også med i forfattergruppen hvor hun hvert år leverer flere tekster
JANNE JOHANSEN
Janne er ny skuespiller på holdet og hun har mange roller på sit cv. så her nævner vi bare nogle af dem. Hun har spillet med i Morskabsteatret og i forestillingen ”Spritten” Hun har også stået på scenen med de kongelige i en revy hvor de kongelige deltager med en replik eller to. Her var det vores nye dronning Mary der var med på scenen. Så Janne en erfaren skuespiller som alle glæder sig til at spille sammen med.
EJNAR LYNGBY
Ejnar skal også ha sin debut i Revyen i år. Han har dog en del erfaring med at stå på en scene da han flere gange har medvirket i Morskabsteatret og Hjeds folketeaters egns spil. Ejnar er bare klar til at fremføre sine roller i årets revy sammen med resten af holdet som glæder sig til at spille sammen med Ejnar
NIKOLAJ SLOT THUESEN
Nikolaj er holdets nye unge skuespiller. Til daglig går han på Hasseris gymnasium hvor han i tre år har været med i deres musicals. Trods sin unge alder har Nikolaj allerede medvirket i flere forestillinger. Sidst har han været med i Hjeds Folketeaters egns spil, og han har også tidligere medvirket i Fyrkatsspillets jule forestilling. Holdet glæder sig til at få Nikolaj med på scenen.
LARS GINDEBERG
Lars startede i 2019 som handy mand. Lars er med til at fremstille kulisser og rekvisitter sammen med Kaj. Lars har en kunstnerisk evne så når han får en pensel og noget maling i hånden kan han lave de flotteste kulisser og rekvisitter. Der er ingen tvivl om at det er et godt makkerpar der også i år stiller op på revyholdet.
MAIKEN HVILSOM
Maiken startede i 2019 som sminke pige på revyholdet, hvilket vi alle var rigtig glade for, og det var Maiken heldigvis også, for ligesom Gitte står Maiken igen klar til at sminke skuespillerne inden de skal på scenen når revyen kører i uge 10.
LARS SVENDSEN
Lars er instruktør for Stubhusrevyen, og der er ingen tvivl om at Lars er medvirkende til at publikum får en sjov oplevelse. For når et nummer har været tænkt igennem af Lars kan man godt være helt sikker på at der kommer noget sjovt ud af det. Revyen i år er ingen undtagelse, da Lars endnu engang har sat sit præg på hvert enkelt nummer.
KELD MORTENSEN
Keld er holdets sang instruktør, og en af grundene til at revyen år efter år høster stor ros for alle
sangene. Når Keld har fordelt stemmerne og udfordrer skuespillerne er det helt sikkert at sangene
bliver en af de store oplevelser i revyen takket være Kelds store ekspertise. Keld er også
kapelmester i revyorkesteret.
Morten Fabricius
Morten er holdets trofaste trommeslager og sammen med resten af revyorkesteret er han i høj
grad med til det professionelle niveau i orkesteret
Søren Kollerup
Søren kom sidste år igen med i revyorkesteret. Søren var med i revyen da den startede op i 2004
så han er en af medstifterne i Stubhusrevyen. Søren er ligesom Keld og Morten medvirkende til at
det musiske bliver på et meget højt plan når revyen står på scenen i Stubhuset.
ANETTE HOVESEN
Anette har været med på holdet siden 2013. Anette er kasserer i bestyrelsen og sørger med hård hånd for at al økonomi og regnskab er i orden. Anette er også altid parat til at hjælpe i uge 10, hvor der er mange opgaver og praktiske ting der skal falde på plads.
HENRIK LARSEN
Henrik er en af dem der skriver tekster og sange. Henrik er høj grad med til at løfte niveauet i revyen, da han altid laver nogle super gode tekster. Han har i de år han har været med som forfatter skrevet nogle helt fantastiske sange, så det bliver en stor oplevelse når de fremføres på scenen.
HENRIK KRISTOFFERSEN
Henrik er den der har overblikket over hvilke rekvisitter og kulisser der skal bruges, og en af dem
der sørger for tingene kommer ind og ud af scenen når revyen løber af stablen. Henrik er også
medlem af bestyrelsen, og deltager gerne når der er forskellige praktiske opgaver der skal løses
inden revyen er klar.
KIM MADSEN
Kim er holdets fotograf. Kim sørger for billeder til vores PR materiale og til Facebook. Det er også Kim der sørger for at tage billeder under vores forestillinger så hvis vi skal bruge billeder og det i alle afskygninger så er Kim klar med kameraet. Kim sørger også for vores hjemmeside.
LONE VILLADSEN
Lone har været med lige siden revyen startede. Lone er en af forfatterne og hun er med sit gode
humør og sjove tanker med til at skrive nogle fantastiske tekster. Det er også Lone man ser spurte
ind og ud af scenen med rekvisitter. Derudover er det Lone der har overblikket når det gælder
kostumer og hun er med backstages hvor hun hjælper med påklædningen ved hvert sceneskift, så
hun er af dem på holdet med mange forskellige funktioner. Lone er også medlem af bestyrelsen.
MICHAEL PEDERSEN
Michael er med i bestyrelsen, og medlem af revyens PR gruppe, hvor han hurtigt og præcist får
løst mange opgaver.
Han står altid parat til at hjælpe, og han kan hurtigt fremskaffe det vi kommer til at mangle under
forberedelserne til revyen.
JETTE HOUEN
Jette er holdets nye sufflør. Jette er bekendt med at lave revy, da hun i flere år selv var at se på scenen i den tidligere Stubrevy. Så da Pia Christensen meddelte at hun efter mange år som sufflør ikke ønskede at fortsætte tog vi kontakt til Jette, og hun var heldigvis klar til at sætte sig til rette i sufflør kassen. Hele holdet glæder sig til at samarbejdet med Jette
HEIDI P. VILLUMSEN
Heidi er en af de praktiske hjælpere, der sørger for de mange opgaver, der skal løses i uge 10. Hun
er også en af dem ser sørger for at det hele kører ved de mange sceneskift
JOHANNE KVITSAU MØLGAARD SIMONSEN
Johanne kom også med på revyholdet sidste år som skuespiller for revyen 2023. Ligesom Thea blev hun også en stor del af holdet, og ville derfor gerne fortsat være med backstages. Så i samarbejde med Thea er hun også ansvarlig for kostumerne til skuespillerne, så der er ingen tvivl om at der holdet godt hjulpet.
LEIF HJORTSHØJ BACH
Leif er med på holdet som uge 10 som hjælper. Hvor han står klar til at hjælpe med alle de praktiske
opgaver der er i revy ugen. Leif er også med i bestyrelsen hvor han altid møder op med nye ideer og
tiltag
JYTTE NIELSEN
Jytte har været meget aktiv i revyen igennem mange år. Hun står altid klar med en hjælpende hånd når
det hele kører i uge 10. Hun har en meget vigtig funktion hun er nemlig også vores madmor, så
sammen med Bente Jensen sørger hun for at hele holdet bliver glade og mætte når der øves og spilles
revy.
MICHAEL FELDBÆK BJØRNLUND FROM
Michael har i en del år stået på scenen som skuespiller. Alt i alt i 10 år. Det har han valgt ikke at gøre
mere, men han er heldigvis stadig aktiv i andre dele af revyen. Det er nemlig Michael der sørger for alt
vedrørende Facebook og Instagram.
Kaj Bjørnlund Jensen
Kaj startede på holdet i 2019 som en af vores handy mænd. Kaj er tømrer så det var guld vær at få Kaj med på holdet til at varetage fremstilling af kulisser og rekvisitter. I tæt samarbejde med Lars sørger han for at revyen endnu engang kan præsentere flotte kulisser og rekvisitter.
KENNETH HOUGAARD
Kenneth har været en meget aktiv person i revyen lige siden den startede. Sidste år meddelte
Kenneth at det var hans sidste år på scenen som skuespiller hvilket vi selvfølgelig alle blev meget
kede af, men heldigvis er Kenneth stadig med i forfattergruppen så han er i høj grad med til at
sætte sit præg på revyen.
GITTE NIELSEN
Gitte er en af vores sminke piger. Udover at stå for sminken har Gitte også påtaget sig at være med til at stå for kostumer og parykker i tæt samarbejde med Lone hvilket er en stor hjælp for hele holdet.
Anna Nielsen
Anna kom med som hjælper i sminken sidste år, og hun faldt hurtigt til på holdet. I år vil vi gøre
mere brug af Anna da hun skal være med bag ved scenen og hjælpe med påklædningen til
skuespillerne når der er hurtige sceneskift.
Bente Jensen
Bente kom med på holdet sidste år som madmor sammen med Jytte. Det blev til stor glæde både
for revyholdet og for Bente, så heldig vis står Bente også klar i år sammen med Jytte når der skal
laves mad til det sultne revyhold.
Mona Buhl
Mona er holdet syerske. Hun opfylder de mange ønsker om kostumer og rekvisitter. Mona er altid klar til at sætte sig bag symaskinen for at alle kan få de kostumer der skal bruges.
Jens Bergmann Vermeij
Jens er den der sørger for at alt vedrørende lys og lyd er helt perfekt. Jens har i mange været den
der står bagerst i Stubhuset, og sørger for at lys og lyd fungerer og det er han også i år, så det er i
gode hænder.
Thea Vest
Thea kom med på revyholdet sidste år som skuespiller. Det var aftalt at det kun var i 2023 at Thea kunne udfolde sig på scenen, men Thea blev så glad for at være med på revyholdet at hun gerne ville have en anden funktion. Derfor er Thea i år en af dem der sørger for at kostumerne er i orden til hver enkelt skuespiller hvilket er en stor hjælp for holdet.